Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Vil gerne have en trekant

Pige/Kvinde på _ år (120112)

Spørgsmål:

Mig og min kæreste og hans ven vil gerne have en trekant, men vi ved ikke hvordan vi ligger op til det, eller gør det rent praktisk. Altså stillinger og alt det der eller hvad man skal gøre.

Svar:

Hej med dig, og tak for dit spørgsmål!

Det lyder dejligt, at du, din kæreste og hans ven, har fundet ud af I alle tre gerne vil have sex med hinanden. Det kan være svært, at vide på forhånd præcis hvordan man har en slags sex, som man ikke har prøvet før. Derfor må man nok affinde sig med, at man aldrig helt kan forudse det.
 
Nogle mennesker, synes det er rart, at snakke om, hvilke ting man godt kunne tænke sig og hvilke ting man ikke har lyst til at gøre, inden man har sex. Det kan både være en hjælp i forhold til at kende hinandens grænser, men det kan også være frækt, at tale om de ting, man tænder på.
Det kan også være, at man har nogle specifikke grænser inden for forholdet, det kan du og din kæreste jo eventuelt vende?
 
I forhold til dine spørgsmål om, hvordan man ligger op til det og stillinger, så kan det være I kan trække på jeres erfaringer fra at have sex to personer? Er der nogle ting, der generelt gør jeg i den rette stemning, som I synes er romantiske eller frække? Det kan jo være alt fra musik, stearinlys, lækker mad, en god samtale osv.? Det handler meget om jer som mennesker. Når det kommer til stillinger, kan I bruge fantasien og de ting, der fungerer godt i jeres eget sexliv. Ellers er der inspiration at hente på nettet, hvis I prøver at google jer lidt frem.
 
De bedste hilsner,
Sexlinien XX11