Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sexbio og sexklub

Dreng/Mand på _ år (119621)

Spørgsmål:

Hej sexlinien . Jeg har et spørgsmål om sexbio og sexklub. Jeg har altid drømt om at gå i sexklub som fx. Joys eller gclub. Men problemet er at de mennesker rundt omkring mig og som kender mig ikke synes at det er en god ide. Hvad skal man gøre i sådan en situation. Mvh den fortvivlede mand på 22 år. 

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Hvis dem omkring en, ikke synes det er en god idé at man gør noget, som man godt kunne tænke sig, så er det altid en god idé at spørge mere ind til, hvorfor de fraråder en at gøre det. 
Har nogen af dem selv en dårlig erfaring? Har de nogle fordomme? Er de bekymrede for dig, og kunne der være en særlig grund til det? De fleste sexklubber, har sommetider en besøgsaften, hvor man kan få lov til at komme og høre lidt mere om det, og måske møde ejerne eller nogle af gæsterne, det kan du måske starte med at gøre, og så se om det er noget for dig. 
Vi håber at du finder det rette valg for dig. 

Skriv gerne igen, eller ring og chat med en rådgiver, hvis du får brug for det. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19, og vores telefonnummer er 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132