Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

glemt at tage min p-pille

Pige/Kvinde på _ år (119571)

Spørgsmål:

Jeg har glemt at tage min p-pille efter min pausen. Jeg tog pillen dagen efter jeg skulle. Jeg har ikke haft sex i 2 uger. Hvordan skal jeg forholde mig til det?

Svar:

Hej! Du skal bruge kondom, hvis du har samleje i løbet af de første syv dage, hvor du tager p-piller. Derefter er du fuldt beskyttet igen mod graviditet. 

I vejledningen i æsken med dine p-piller står der, at du skal tage den glemte p-pille straks, du opdager det, og så tage samme dags p-pille på det tidspunkt, hvor du plejer at tage din p-pille (dvs. du skal tage to samme dag).  Når der er gået flere dage, er det mindre vigtigt. Læs evt. mere om glemte p-piller her på vores hjemmeside.

Det er heldigt, du ikke har haft samleje i to uger, fordi der er en risiko for at et æg modnes og ægløsingen begynder, når du har hele otte dage uden p-piller. Det er derfor der kan være en risiko for graviditet.

Har du flere spørgsmål, kan du skrive igen. Eller du kan ringe eller chatte. Rådgivningen er åben på alle hverdage mellem kl. 15-19.
Hilsen XX7.