Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119286)

Jeg har stadig en let blødning

Spørgsmål:

Hej Jeg er en kvinde på 18 år Min menstruation plejer kun at vare i 5-6 dage. Jeg er nu på 8 dagen og har stadig en let blødning, men blodet er meget brunt. Hvad kan det skyldes? Bonusinfo: Jeg er lige startet på p-piller (altså på den første dag af min menstruation) + jeg havde for to dage siden for første gang sex uden kondom

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er helt almindeligt, at p-piller kan påvirke kroppen og ens blødninger lige når man starter med at tage dem.
Det er ikke noget farligt eller bekymrende ved, at du bløder lidt længere og som regel vil blødningerne blive almindelige igen, når kroppen lige har haft lidt tid til at vænne sig til den nye hormonpåvirkning fra p-pillerne. At blodet er brunt, er et tegn på, at det ikke er helt friskt længere og dermed et tegn på, at blødningen er ved at stoppe. det er derfor sandsynligt, at din menstruation vil stoppe igen inden for kort tid.

Hvis du er begyndt på pillerne på første dag i menstruationen, så har du været fuldt beskyttet, da du havde sex for to dage siden, så det er der heller ikke noget bekymrende i.

Vi håber at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 på alle hverdage mellem 15 og 19.

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx140
Pige/Kvinde på _ år