Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Bange for han ikke synes jeg er lækker

Pige/Kvinde på _ år (119172)

Spørgsmål:

Hejsa. Jeg fået en kæreste og vi har haft vores første gang. Allerførste gang vi prøvede kunne han ikke få den ind i mig og jeg var i tvivl om jeg var for stram eller om den ikke var stiv nok. Vi prøvede så en gang mere og efter lidt tid hvor vi havde prøvet fik han den ind og det var faktisk rart nok det gjorde ihvertfald ikke ondt men han kom ikke. Det samme med anden gang vi havde problemer med at få den ind og han kom ikke. Jeg er våd nok. Hvis ikke næsten for våd men jeg er bange for at han ikke kan få den helt stiv fordi han ikke synes jeg er lækker. Jeg vil jo gerne have at han kommer hver gang. Tak på forhånd

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er godt at høre, at du har lyst til din kæreste, og at du ikke har problemer med at blive våd. At din kæreste har problemer med at få den helt stiv, eller komme, har højst sandsynligt intet med dig at gøre. Det skyldes nok i højere grad, at han er nervøs, og har svært ved at slappe af i kroppen. Dette er helt normalt. Næsten alle mennesker vil på tidspunkter opleve at det kan være svært at blive våd, blive stiv, eller at komme. I mange tilfælde skyldes det nervøsitet eller præstationsangst, eller at man blot skal lære hinandens kroppe bedre at kende, så man kan føle sig tryg.

Det kan være, at din kæreste og dig kan prøve at tale om det. Prøv at få sat ord på, hvilke tanker og følelser der går igennem dig. Tal højt om din egen usikkerhed. Måske er i nemlig blot begge usikre, fordi at sex er en ny verden, hvor det er helt naturligt at man lige skal lære hinandens kroppe at kende, og samtidig lære at slappe af og give sig hen. Du kan også læse mere om sex for første gang på vores hjemmeside: her

Vi håber du kan bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os på vores telefon eller chatrådgivning, vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

De bedste hilsner Sexlinien
xx132