Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvad stopper mig for at tage initiativ til sex?

Pige/Kvinde på _ år (118787)

Spørgsmål:

Hej Jeg ved ik hvordan jeg skal skrive det her, da jeg trods alt er 37 år, så jeg skriver det bare som det er. Jeg ved ik hvordan jeg skal begynde, når det kommer til sex, jeg er mega genert og er bange for at gøre noget forkert. Jeg har været udsat for en del, både tvang til sex, utroskab og ik selv fået en orgasme under sex og ved ik om det hænger sammen med, at jeg ik ved hvordan jeg skal begynde. Jeg ser noget til en i øjeblikket og jeg har sagt til mig selv, at jeg vil gøre noget på ham først, men hver eneste gang vi går i seng og inden jeg får set mig om, så er han faldet i søvn og jeg ærger mig selv over det hver eneste gang. Jeg ved jo godt at man starter med at røre og kærtegne, men det er som om at der er noget der stopper mig hele tiden og har mega lyst til ham. Han er en der aldrig har gjort mig noget og han er mega sød og dejlig. Siden nytår har mit nytårsforsæt været at jeg ville begynde, dog har jeg haft nogen problemer, så har ik haft det overskud der skulle til, men den sidste måneds tid, har jeg fået det bedre, så hvad er det der gør at det stopper mig fra at begynde??? Håber i kan svare på det. Hilsen den efterhånden desperate

Svar:

Hej med dig. Tak for dit spørgsmål.

Du spørger, hvad det er der stopper dig fra at begynde med at tage initiativ til sex. Samtidig nævner du, at du tidligere har været udsat for ubehagelige oplevelser i forbindelse med sex og i tidligere kærlighedsrelationer. Når man har været udsat for ubehagelige oplevelser som f.eks. tvang til sex, kan de oplevelser godt sætte sig fysisk i kroppen, fordi kroppen husker. Dét kan for mange påvirke og mærkes, når man senere hen skal have sex - også selvom at man har det godt igen og har lyst til at have sex. For mange kan det derfor være hjælpsomt at søge hjælp gennem behandling, så man kan få bearbejdet de oplevelser, der sidder i kroppen. Derfor vil vi anbefale dig at søge hjælp hos en psykolog, sexolog eller anden form for behandling. Du kan altid starte med at tage fat i din læge først. Du er også meget velkommen til at skrive/ringe herind igen til en uddybende samtale.

Vi har åbent alle hverdage mellem 15-19 på telefon: 70 20 22 66.

Hilsen Sexlinien, xx 133