Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvilke sexsygdomme skal jeg testes for?

Dreng/Mand på _ år (120253)

Spørgsmål:

Jeg har brugt kondom med min kæreste siden jeg mødte hende. Hun vil gerne have spiral nu, så vi kan droppe kondomerne. Hun vil dog gerne have, at jeg tester mig for kønssygdomme. Jeg har ikke mistanke om, at jeg har nogle sygdomme, men jeg vil selvfølgelig gerne lade mig teste for hendes skyld. Hvad bør jeg testes for?

Svar:

Hej med dig

De mest almindelige sexsygdomme i Danmark er klamydia og gonorre. Dem kan du blive testet for hos din egen læge ved at lave en urinprøve, og så får man typisk svar cirka to dage senere. Hvis du har en seksuel historik med fx at have sex med nogen fra lande hvor HIV er mere almindeligt, kan du også ønske at blive testet for det. Hvis ikke, er det helt fint med klamydia/gonorre testen. Vær opmærksom på, at du ikke må tisse to timer før du møder op hos din læge. 

Vi håber, du fik svar på dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 
Mvh Sexlinien, Xx130