Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119083)

Min pikstreng er sprunget, hjælp!

Spørgsmål:

Hej. Min penisstreng er sprunget, ved ikke om den er delvist eller ej, men kan kun få forhuden tilbage til at jeg kan tisse, og ikke mere. Det blødte, og gjordt ondt. Ikke Mega Mega ondt i starten, men meget ondt da jeg prøvede at trække den tilbage efter den var stoppet med at bløde. Hvad skal jeg gøre? Og hvordan holder jeg den ren når jeg ikke kan få forhuden tilbage uden ekstrem smerte? Håber i vil hjælpe

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Mange personer med en penis kan opleve, at penisstrengen på et tidspunkt i deres liv springer, når de har sex. Nogle oplever det én gang, andre kan opleve det flere gange. 
Det kan bløde og gøre en smule ondt. Nogle mærker det slet ikke før, de måske ser blodet. Det er dog ikke farligt, at den springer, og den heler som oftest af sig selv efter et stykke tid.
Hvis pikstengen brister eller revner, skal den blot skylles dagligt (så den er ren) og holdes i ro (så meget du kan) i to uger, så den kan hele og vokse samme igen. Du skriver, at du ikke kan få forhuden tilbage uden smerte. Her skal du forsøge at holde den så ren du kan, uden at det selvfølgelig gør alt for ondt, når du trækker den tilbage. Pikstrengen kan godt være kortere, når den er vokset sammen igen. Den kan også godt risikere at briste igen. Hvis pikstrengen brister flere gange, kan der også opstå generende arvæv.
Oplever du problemet flere gange, kan du tale med din læge om det. 

Vi håber, at du fik svar på dit spørgsmål.
Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe ind til os igen på chat, brevkasse eller telefon: 70 20 22 66.

Mange hilsner, sexlinien
xx133
Dreng/Mand på _ år