Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119048)

Er min skede stram nok?

Spørgsmål:

Jeg lytter jo lidt efter når drengene snakker om at de har scoret i weekenden osv. Så kan de fx spørge om hun så var stram eller en der har scoret kan fortælle at hun var dejligt stram. Jeg går ud fra at det er pigens hul de så snakker om? Jeg er selv jomfru men tænker jo over hvordan det mon bliver for mig en dag. Jeg synes nemlig ikke jeg er stram. Når jeg er med mig selv kan jeg sagtens få grønsager (skoleagurk eller gulerod) op eller forskellige håndtag. Så betyder det vel at jeg ikke er stram og har jeg så overhodet nogen chance hos drengene? Kan jeg gøre noget for at blive mere stram?

Svar:

Hejsa!
 
Når drengene taler om at nogen "er stramt", så er det skeden de taler om. Skeden er et muskelrør, som varierer i størrelse afhængigt af hvor tændt og liderlig man er. Skeden kan være helt smal (”stram”) og er altid smallest lige i åbningen. Grunden til de taler om det, er fordi det kan være særligt stimulerende for pikken, når den bliver klemt helt tæt om.
 
Alle skeder er stimulerende for penisser. Tit så er skeden smallere i starten af et samleje og udvider sig efterhånden – det sker for alle skeder.
 
Jeg er sikker på, at du er helt som du skal være.
 
Sex er ikke bedre fordi at nogen er strammere. Skeden kan både være helt stram, når man ikke har lyst til sex, når man er nervøs eller helt tør, hvis det er lang tid siden man sidst har haft sex eller aldrig før, hvis man er en mindre person og flere andre årsager. En skede kan også være for stram i nogle situationer til, at man kan have penetrationssex. Og en skede kan være så stram, at det giver smerte og ubehag ved sex, onani og tamponbrug. Så det er godt at en skede kan udvide sig.
 
En skede kan også udvide sig når man er våd, liderlig, hvis man stikker ting op i sig selv, under fødsel og så videre. Det er meningen at en skede skal kunne udvide sig. Faktisk så udvider skeden som så den passer til penis og de ting man stikker op i sig. Det er meningen at den skal det, ellers så ville der ikke være plads og det ville være ubehageligt for dig.
 
Det er kun godt at du kan onanerer og har lært dit underliv godt at kende. Den erfaring kan du bruge, når du begynder at have sex med andre. Det gør det kun nemmere for jer at have et godt sexliv sammen, når du kender dig selv og dine lyster godt og hvad du godt kan lide. Sex er godt, når nogle mennesker hygger sig sammen på en sjov, nydelsesfuld måde – og det at du allerede kan finde ud af at stimulerer dig selv til nydelse er et rigtig godt udgangspunkt.
 
Det kan være godt, at have god kontrol over sin bækkenbundsmuskulatur. Har du hørt som bækkenbundstræning eller kegel øvelser? Det er både godt for kroppen og kan også være sjovt at gøre under sex ind i mellem. Her klemmer man sin bækkenmund hård sammen, så hårdt du kan, og giver slip efter nogle sekunder og gentager det en 10-20 gange og gør det hver dag. Du kan mærke at du klemmer det rigtige sted ved at lægge en hånd ind under dit skræv og hvis du kan mærke at anus og skeden løfter sig fra din hånd, så gør du det rigtigt. Det kan også gøre sex mere nydelsesfyldt for dig.
 
Håber du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe eller skrive ind til os på chatten alle hverdage mellem kl 15-19.
Mvh Sexlinien, xx16
Pige/Kvinde på _ år