Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119007)

Problemer med rejsning

Spørgsmål:

Hej. Jeg er 17 år gammel, jeg har haft problem med eriktion 3 gang nu med en ny partner. Jeg har haft fuldendt sex mange gange før med flere partnere. Jeg ser ikke porno og onanerer sjældent. Jeg er ikke nervøs, da jeg er tryk ved min nuværende partner. Jeg tænder meget på hende. Jeg er sund dyrker meget sport og føler mig ikke stresset. Jeg er i tvivl om det kunne være mit allergimedicin som gør en lidt sløvere/mere træt. Håbe i kan hjælpe mig.

Svar:

Hej,

Tak for dit spørgsmål, det kan vi godt forstå du tænker over. Det er sådan at rejsning desværre ikke er under ens egen bevidste kontrol, men at den styres af en række hormoner i kroppen. Og når man er i puberteten kan det nogle gange være svært at få rejsning. pga. blandt andet præstationsangst, hvis man er stresset eller føler sig træt. Så hvis du kan mærke at din allergimedicin gør dig mere sløv, kan det selvfølgelig også påvirke hvordan din krop. Nogle typer af allergimedicin kan have mindre stærk virkning på dit energiniveau, så du kunne prøve at teste en anden?
Derudover kan det at onanere faktisk være en rigtig god måde at lære sin egen krop på. Det kan hjælpe til en bedre forståelse for hvad der fungerer godt for dig, hvad der tænder dig og hvordan det tænder dig. Så måske du også kunne udforske det lidt mere.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du mere end velkommen til at skrive ind til os igen.

Hilsen Sexlinien
XX15
Dreng/Mand på _ år