Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har jeg været min kæreste utro?

Dreng/Mand på _ år (119613)

Spørgsmål:

Hej SL. Jeg er dreng på 16 år. Jeg går på efterskole og bor på værelse med 3 andre drenge. Jeg har en meget smuk pigekæreste, som jeg er vanvittigt forelsket i. Der er dog et problem. Sidste uge, kom jeg til at være hende utro. Først startede det som en joke. To af mine roomies har en ongoing joke om at stikke deres pegefinger op i mit røvhul når jeg skal til at falde i søvn. Først blev jeg meget overrasket, men det ene ledte til det andet. Vi har flere gange kysset hinanden godnat på munden, og vi har onernaret på hinanden. Jeg ved ikke om det er homosexelt for jeg synes virkelig stadig min kæreste er fucking lækker og vil til hver en tid hellere bolle med hende. Nu er mit spørgsmål: har jeg faktisk været min kæreste utro eller en det bare en uskyldig joke der er gået lidt for lang? Jeg tror mine roomies er lidt mere into it end jeg er. Men ingen føelser. Vi ved alle at det er for sjov…? Kh Dreng, 16 år.

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål. 

Det virker til der er lidt forskellige spørgsmål gemt inde i dit ene spørgsmål om, hvorvidt du har været din kæreste utro, men lad os starte med den del.
Utroskab er en kæmpe stor gråzone og jeg tror mest af alt det omhandler, hvorvidt du selv føler du har været din kæreste utro eller ej. Hvis du har det dårligt overfor din kæreste med det du har gjort med dine venner på efterskolen, kan det godt være det vil være en god ide for dig selv og din samvittighed at snakke med din kæreste om det. Forhåbentligt kan I sætte jer ned og have en fin samtale om, hvad der er sket og så finde ud af hvad I skal gøre med jeres forhold fremadrettet. 
Et andet niveau til dit spørgsmål omhandler, hvordan du selv har det med det, der er sket med dine venner. Du siger det startede som en joke, hvor de stak en finger op i røven på dig da du skulle til at sove, hvorefter joken er eskaleret til mere intime ting imellem jer. Du skriver det er uden følelser, men samtidig får du dårlig samvittighed overfor din kæreste og er i tvivl om du har været hende utro. Derfor har jeg lyst til at spørge om denne joke er noget du kunne tænke dig at fortsætte? Altså er du glad for at være intim og tæt med dine venner på den måde som du er? I så fald kunne det måske være nødvendigt at udtrykke overfor din kæreste så I i fællesskab kan snakke om, hvordan jeres forhold skal fungere i fremtiden. Derudover er det også vigtigt at du mærker på egen krop, hvordan du har det med det niveau jeres joke er eskaleret til. Du spørger selv, om joken er gået lidt for langt, og det er nok et spørgsmål kun du kan svare på. Du skal altså mærke efter, om du selv er komfortabel med de ting, du laver med dine venner eller om du synes det er blevet for meget. Selv hvis dine venner synes det er hyggeligt og måske lægger flere følelser i det end du gør er det vigtigt at mærke efter på dig selv om det er noget du synes er behageligt at være i. Det kan også være det kunne være godt for dig at snakke med dine venner om de ting I går og laver sammen. På den måde får I alle mulighed for at snakke om, hvordan I har det med hvad I laver og hvad I hver især lægger i det af følelser og tanker.
Mit råd til dig vil altså være at du både får snakket med din kæreste om det der er sket, og hvordan I hver især har det med det og hvordan I kan føre jeres forhold videre, men samtidig også at du får snakket med dine venner om det der er sket, så I alle får mulighed for at tale om, hvad I lægger i det og hvordan I har det med det. 

Jeg håber du kan bruge vores svar og råd til noget. Du er mere end velkommen til at skrive ind til os igen. Alternativt kan du også kontakte os enten på vores chat eller på telefonnummeret 70202266 i hverdage mellem kl 15-19. 

Mvh, Sexlinien
xx20