Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kondomet sprang

Pige/Kvinde på _ år (117205)

Spørgsmål:

Hej brevkasse. Mig og min kæreste havde sex i lørdag og kondomet sprang. Vi tog et ny på efter men jeg er bange for at jeg kan være gravid da vi først opdagede det lidt efter. Mit spørgesmål er. Kan jeg være gravid. Hvad sker der hvis man tager nødprævention 7 dage efter med en 5 dags pille. Og kan jeg tage en graviditestest 3 dage før ægløsning? Hilsen en pige på 15

Svar:

Hej! Øv, hvor var I uheldige!

Der kan være en lille risiko for graviditet måske. Den afhænger af, hvor du var i din cyklus, da kondomet sprang. Er du ret tæt på menstruationen, er der meget lav eller ingen risiko. Hvis der derimod er få dage til din ægløsning, er risiken omvendt større. Risikoen kommer, fordi der eventuelt kan være lidt sædceller i præspermen som kommer ud af drengens urinrør for at smøre slimhinden, mens han har sex. Risikoen er ikke så stor som, hvis din kæreste havde fået udløsning.

Det virker ikke at tage nødprævention efter syv dage uanset, hvilken slags nødprævention, du bruger. Desværre kan du heller ikke tage en graviditetstest, når der er tre dage til din ægløsning. Du kan først tage en graviditetstest den dag, du forventer at få din menstruation. Jeg har linket til vores to undersider om nødprævention og graviditetstest. Så kan du læse mere, men du er også velkommen til at kontakte os igen.

Du kan også læse lidt mere om hvorfor kondomer kan revne her.

Hilsen Sexlinien, XX7.