Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sex efter blærebetændelse og kateter-tømning?

Dreng/Mand på _ år (119731)

Spørgsmål:

Jeg er en mand der har afsluttet en flere måned blærebetændelse mad medecin og kateter tæmning. Hvornår kan jeg genoptage samleje med min kone, og er der noget jeg skal være særlig opmærksom på, undgå?

Svar:

Hej. Tak for dit spørgsmål.

Det lyder som en hård og lang omgang, du har været igennem. Dejligt, at du har lyst til at genoptage samleje med din kone igen.
Når man har været igennem en længerevarende blærebetændelse kan det generelt altid være godt at være ekstra opmærksom på hygiejne før, under og efter sex og at tisse af inden og efter sex. I kan også prøve at bruge kondom for på den måde at mindske risikoen for ændringer i ph-værdien i underlivet, hvis det er ekstra sårbart efter en længerevarede blærebetændelse og kateter. For ydereligere information vil vi dog anbefale dig at tage kontakt til din læge, da vi ikke er så fagligt stærke i kateter-tømning og sex derefter.

Derudover er der jo mange måder at have sex på udover penetrationssex. Så det kan også være, at I skal prøve andre former for sex, hvor penis er mindre involveret? Så længe det ikke gør ondt på dig og din krop. 

Vi håber, du kan bruge vores svar. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen - på chat, brevkasse eller telefon 70 20 22 66.

Hilsen Sexlinien
xx133