Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg vil være sammen med en mand

Dreng/Mand på _ år (122213)

Spørgsmål:

Hej, Jeg fascineret i andres pikke og vil i mit hoved gerne have sex med en mand, men når jeg når tæt på, så trækker jeg mig ubevidst. Har nok lidt præstationsangst til om jeg kan have hans pik i mig. Har I nogle gode råd?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål! 
 
Når man prøver nye ting, kan det tage lidt tid, før man føler sig helt tryg og vant til det. Selvom du måske har lyst til at gøre noget, kan det tage tid at få det til at føles rigtigt i virkeligheden. Det er vigtigt, at du giver dig selv plads til at tage det i dit eget tempo og ikke føler dig presset.

Det bedste, du kan gøre, er at være tålmodig med dig selv. Du kan nyde samværet med en partner uden at føle, at du skal gå videre til noget, du ikke er klar til. At kæle, at lære hinandens kroppe at kende og nyde nærheden kan være en vigtig del af processen. Med tiden vil du nok opleve, at det føles mere naturligt at gå videre til noget mere intimt, som penetrationssex.
Hvis du vil læse mere om at have analsex, kan du læse på vores hjemmeside
 
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Du er meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,

Sexlinien, xx134