Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg blive gravid selvom jeg har hormonspiral?

Pige/Kvinde på _ år (122201)

Spørgsmål:

Hvor sikker er hormonspiral i at forhindre graviditet? Jeg havde sex 10 dage siden, hvor kondomet sprang, siden da har jeg haft graviditets symptomer, så som brystsmerter (dog ikke ømhed) samt lidt kvalme og min menstruation er ikke kommet endnu. Skal jeg være bekymret og tage en test om en uges tid, hvis min menstruation stadig ikke er kommet?

Svar:

Hej,
Tak for dit spørgsmål.
Det er selvfølgelig helt forståeligt at du bliver nervøs for, at du kan være gravid, når din menstruation ikke er kommet endnu og du har symptomer som kunne pege i den retning.
Normalt vil en hormonspiral give 99% sikkerhed for ikke at blive gravid. Så sandsynligheden er ret lille, derfor ville vi i udgangspunktet ikke være bekymret. Nogle gange kan de symptomer der føles som en tegn på graviditet, forveksles med at være nervøs for en mulig graviditet. Det kan også være tegn på, at din menstruation er på vej.
Der kan være mange årsager til at ens menstruation ikke starter til tiden f.eks. stress. Hvis du forbliver nervøs for om, at du er blevet gravid, vil vi anbefale at du tager en graviditetstest. Du kan tage graviditetstesten fra samme dag som du skulle have haft din menstruation. Hvis du ikke er sikker på hvornår det er – f.eks. grundet uregelmæssig menstruation – kan du tage graviditetstesten tre uger efter det ubeskyttet samleje - det vil i dit tilfælde være 11 dage fra du skrev ind.
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Hvis du har flere spørgsmål, forbliver i tvivl eller bekymret, er du velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,
Sexlinien, xx25