Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ømt pikhoved

Dreng/Mand på _ år (120867)

Spørgsmål:

Hej jeg har haft sammenleje med 3 forskellige de sidste 3 netter. Jeg er øm på mit pikhoved og det er lidt rødt og rynket. Er det normalt? Er lige kommet ud af et forhold så har bare hoered rundt og er ikke vant til sammenleje så ofte. Håber i vil svare

Svar:

 Hej. Tak for din henvendelse.

Det er helt normal at være øm og lidt rød og rynket på pikhovedet efter at have haft meget sex. Man kan sammenligne det lidt med, at man kan få ømme fødder, hvis man har været ude at gå rigtig langt. Derudover har alle mennesker forskellig baktieriesammensætning. Det betyder, at kroppen nogle gange lige skal vænne sig til en andens krop. Det er derfor almindeligt at mærke lidt forbigående svie og rødme når man har sex med en ny. Når man oplever ømhed efter meget sex, er det på ingen måde farligt eller unormalt. Det kan være en god idé at give pikken lidt ro til den føles god igen.

Du kan overveje at bruge et kondom, når du har sex med skiftende partnere. Et kondom beskytter både dig og den du er sammen med mod sexsygdomme. Ud fra det du beskriver, lyder det ikke som om at du har en sexsygdom.

Vi håber at dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien.