Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Må man have sex under menstruation, hvis man har en spiral?

Pige/Kvinde på _ år (120753)

Spørgsmål:

Hej Jeg fik opsat en hormonspiral for 1,5 måned siden, men undre mig over om jeg må have sex under blødning/menstruation. Jeg ved man ikke må lige efter, indtil den første blødning er over, men må man under menstruation? Mvh

Svar:

Hej du, tak for dit spørgsmål. 
Du må gerne have sex under mensturation selvom du har en spiral. Grunden til at man skal vente med at have sex lige efter den er sat op, er ikke på grund af blødningen, men fordi der er en øget risiko for at få infektioner umiddelbart efter opsættelsen af spiralen, fordi der godt kan komme nogle rifter i slimhinden. Den risiko nedsætter man ved at lade livmoderen hele, inden man har sex igen. 

Vi håber det var svar på dit spørgsmål. 
Mange hilsner 
Sexlinine
XX13