Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120547)

Strengene over min venstre testikel hæver op

Spørgsmål:

Hej, jeg har et spørgsmål angående testikler . Ved ikke om i ved noget om det men. Hver gang efter jeg har kommet, så svæller strengene på min venstre testikel op og når jeg mærker så føles det som om de klumper sig sammen, min venstre testikel skrumper også en del mere end højre efter jeg kommer Intet af dette sker på min højre… Det sker også kun når jeg har kommet, og er der i lidt tid efter. Men intet gør ondt og det er der Heller ikke når jeg bare er i afslappet tilstand noget tid efter. Jeg har søgt på Google og det lyder som en “variocele” ved ikke hvad det hedder på dansk. Burde jeg være bekymret? Intet gør ondt og det er der kun når jeg har kommet Mvh 16 årig dreng

Svar:


Hej og tak for din henvendelse!


Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din krop og reagerer, når noget føles lidt spøjst.

Det du beskriver kunne godt lyde som 'variocele' (som også kaldes 'årebrok' på dansk). Det er en tilstand, hvor de små blodårer i testiklerne trækker sig sammen.
Årebrok er ufarligt og kræver sjældent nogen behandling.

Dog kan vi ikke med sikkerhed sige, at det faktisk er variocele/årebrok, som der er tale om hos dig. Derfor vil vi klart råde dig til at bestille en tid hos din læge for at blive undersøgt. Det er ikke fordi, der er noget af det du skriver, som vækker bekymring hos os. Men det er alligevel godt at blive undersøgt for at få udelukket, at der er noget mere alvorligt i vejen.


Vi håber at dette gav svar på dit spørgsmål. Ellers må du meget gerne skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19 for at få yderligere rådgivning. 

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx140
Dreng/Mand på _ år