Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes. Inkubationstid

Pige/Kvinde på _ år (120481)

Spørgsmål:

Hejsa Jeg har et spørgsmål som jeg håbede jeg kunne blive lidt klogere på. Hvis man får type 2 herpes. Kan det så godt ligge og ulme indtil man får det første udbrud. ? Eller kommer det første gang inden for de der 7 dage som inkubationstiden?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Du kan godt have herpes i lang tid, før du får et udbrud. Der er også stor forskel på hvor eksponeret man er for at få udbrud. Nogle oplever desværre at få en del udbrud, og kan derfor med fordel tage forebyggende medicin, mens andre måske kun får ét udbrud gennem hele livet. 

Der går ofte ca. 7 dage fra man bliver smittet for første gang, til man får et udbrud, MEN det er slet ikke sådan i alle tilfældende. Forvirrende? Ja en smule faktisk, men kroppe er så forskellige og reagerer også forskelligt på herpes virussen. 

Vi håber dog alligevel, at svaret har gjort dig lidt klogere, og ellers er du meget velkommmen til at skrive herind igen. Du kan også ringe eller chatte med os. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15 til 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

De bedste hilsener Sexlinien

xx132