Sexliniens brevkasse

Spørgsmål:

(Håber det er den rigtige kommune, jeg har valgt. Valgmuligheden er ‘Aaborg’, men kommer fra Aalborg). Kære Sexlinien. Jeg har, hvad jeg har kunnet identificere som, et kink for kvindetøj - primært (på en ikke-BDSM måde) læderbukser, nederdele, læderstøvler, men det er også med tiden blevet undertøj, nylonstrømper osv. Ganske almindeligt hverdagstøj som kvinder nu ville gå i. Det er et kink, jeg har gået og skammet mig over de sidste x-antal år. Det er noget som jeg haft siden 11-12-13-års alderen, men da var det ikke med seksuelle undertoner, blot ren nysgerrighed. Og jeg forstod ikke hvorfor jeg gjorde som, jeg gjorde. Jeg har haft to kærester - den ene er jeg stadig kærester med i dag. Da jeg blev kærester med min ekskæreste omkring 16-års alderen, fik jeg trang/lyster til at prøve hendes sko, ridestøvler og undertøj, når jeg var alene hjemme hos hende. Det gav mig oprejsning at have på og det tændte mig at tænke på at bære tøjet. Jeg fortalte hende aldrig om det. Vi slog op efter 9 mdr. af andre årsager. Jeg gik 4 år som single, hvor jeg i perioder var mere seksuelt aktiv end i andre perioder. I denne periode havde jeg ikke de store lyster til at bære kvinde tøj (med enkelte undtagelser). I 2022 får jeg en ny sød kæreste, jeg er seksuelt aktiv med og alt er godt. Men omkring efteråret begyndte det at tage fat igen, især når hun var afsted til undervisning og jeg var alene hjemme. Jeg fik de trang og lyster igen til at bære hendes tøj, sko og støvler. Det var/er noget som tændte mig. Det skete over flere gange. Jeg har fortalt hende om det og hun er umiddelbart meget støttende og “ligeglad” med det, altså det påvirker ikke hendes syn på mig. Nu, er jeg på udenlandsophold og jeg har lagt mærke til, at når jeg eksempelvis sidder i bussen eller inden undervisning starter og minder min egen business, så styrer min opmærksomhed mod kvinders støvler. Og det er også noget jeg ved, at jeg har gjort tilbage i Aalborg. Det er næsten en refleks. Jeg har egentligt også mere tid alene, end jeg har lyst til udenfor skolen, så jeg bruger derfor, naturligvis, også mere tid på at tænke. Disse tanker vækker så min lyst igen, for nu er jeg jo alene og uden min kæreste (som på en eller anden måde har været et middel for mig at tildels glemme de seksuelle lyster, når vi selv har sex eller bare er sammen helt casual). Jeg fanger mig selv i at bruge Instagram og kigge på influensers tøj og støvler. Samt bruger jeg også Trendsales og Shein til at søge efter tøj og støvler i mine størrelser. Jeg har tænkt over og jeg har kigget internettet og Reddit tør for svar på, hvorfor jeg tænder på dét, jeg tænder på. Jeg har forsøgt at finde afklaring i mit kink og hvordan den er opstået, hvordan jeg slipper mit kink, glemmer det eller undertrykker det. Jeg har kunnet komme frem til, at en lille del af mig ønsker at mærke eller opleve at føle sig feminin, sexet og måske også lidt sårbar (?). Derudover ved jeg, at det er ikke noget, jeg bare lige kan miste igen og at det nok forbliver med mig resten af livet, hvorfor jeg har svært ved at acceptere det. Lysterne kommer selvfølgelig kun, når jeg bliver tændt af den ene eller anden årsag. Så når jeg har post-nut clarity, så skammer jeg mig og væmmes ved tanken om at bære kvindetøj. Så sent som i dag har jeg snakket med min kæreste om det, da skammen sidste to dage har ‘ædt’ mig op indefra. Og hun er meget støttende. Jeg har indre konflikter om, at jeg ønsker at være en traditionel mand, som ikke har dette kink eller disse lyster (mest fordi, at jeg i forvejen er en feminin mand af natur - og det er jeg tidligere blevet pointeret i form af bemærkninger fra venner og drillerier på grænsen til mobning i folkeskolen mm.) Jeg er sikker på, at i en verden uden tildeling af kønsroller til tøj, havde jeg ikke haft det på denne måde. Hvad kan jeg gøre for at få professionel hjælp? Og hvordan kan jeg eventuelt hjælpes? Hvordan hjælper jeg mig selv? Mange tak for at læse mit skriv.

Svar:

Hej med dig og tusinde tak for dit spørgsmål – det er virkelig godt du skriver!

Først og fremmest skal du vide, at der er andre der har det som dig. Du er overhovedet ikke alene. Der er mange der i mere eller mindre grad tænder på at gå feminint klædt, og du kan sagtens forene det med at være lige den mand du har lyst til at være.
Det  lyder som om at du har analyseret dine egne tanker og lyster rigtig grundigt. Det er mega sejt af dig. Du beskriver at en del af dig har lyst til at føle sig feminin, sexet og måske sårbar – og det er helt okay. Det er meget normalt at alle mennesker i en eller anden grad godt kan lide at føle sig sexet og også sårbar nogle gange. Det tøj du beskriver du tænder på, er jo også noget tøj som er designet til at være sexet, tiltrækkende, og interessevækkende. Så der er jo ikke særlig langt fra at synes noget tøj er virkelig frækt, til selv at kunne have lyst til at gå med det.  Så det er måske ikke meget vigtigt hvor den her kink kommer fra, eller hvordan man muligvis kan komme af med den. Du skriver selv, at hvis der ikke var en forudindtagethed i samfundet om hvilket tøj man skal eller ikke skal have på, så ville du ikke have det sådan her. Det viser jo en masse selvindsigt, og også et tegn på at du måske godt ved, at der ikke er noget galt med dig. Vi kan virkelig godt forstå at det kan være svært at slutte fred med, men ikke desto mindre bliver det mere og mere normalt, at skille sig lidt ud fra normerne på den ene eller den anden måde.
Man må gå i lige det tøj man har lyst til. Både derhjemme og på gaden. Men det lyder på dig som om der er en seksuel motivation bag din lyst til at gå i tøj og støvler som du beskriver. Hvis det derfor er noget du helst vil dyrke derhjemme, er det jo kun dig selv der holder dig tilbage. Det lyder som om at du har en vildt dejlig og støttende kæreste, som du allerede har delt dine overvejelser med. Helt generelt er der slet ikke noget at skamme sig over. Der er mange der har lignende ”kinks”. Man kan forene det med sit liv uden for hjemmet i lige præcis den grad man har lyst til. Hvis du har lyst til at gå i feminint tøj til hverdag, så er det helt okay og der er ingen der skal bestemme om du må udleve det. Omvendt er der heller ingen ting der taler imod at du kan gå klædt som ”en traditionel mand” som du beskriver til hverdag– samtidig med at du udlever din ”kink” derhjemme. Begge dele er helt okay.
Du er den eneste der rigtig kan mærke, hvordan du har lyst til at udleve det. Hvis du tror det ville være rart og afdramatiserende at introducere det i dit seksuelle forhold til din kæreste, kan i jo prøve at tage en snak om det? Det lyder som om hun rigtig gerne vil dig. Det kan også være noget du mest har lyst til at gøre helt alene – og det er lige så okay.
Du spørger hvordan du kan hjælpes eller hjælpe dig selv, og det er nok mest det sidste vi hænger os i her inde. Nemlig at du kan hjælpe dig selv. Spørgsmålet er jo nemlig om ikke det ville være rarest for dig selv, hvis du i stedet for at bekymre dig om, at skulle komme af med den her lyst, så kunne have glæde af at leve med den. Det er jo egentlig super fedt at have noget man tænder vildt meget på, som man helt selv kan stå for. Så hvis du lader dig selv nyde det, og måske ikke skammer dig så meget over det – kan det jo være at det ender med at blive endnu federe. Selvfølgelig kun på den måde og i et tempo du selv kan overskue.
Når du skriver at du skammer dig, når du har ”post-nut clarity” får vi lyst til at italesætte skammen også. Der er nemlig ingen skam i det du tænder på. Fænomenet er en reel følelse, der blot er et produkt af at man nu pludselig ikke længere er tændt som man var lige før. Det betyder bare ikke at det man tændte på var forkert på nogen måde. Det er ikke et tegn på, at der er noget der er galt, hvis man får lyst til at flytte sig fra situationen efter man har onaneret. For det er helt normalt, at man så ikke længere har lyst til alt det man havde gang i, da det stod på.

Så for at opsummere det hele lidt:)
Vi kan virkelig godt forstå at du har tænkt meget over det. Det er aldrig rart at føle sig skamfuld eller anderledes over noget man tænder på. Men det er altså ret normalt at man kan have det som du har det.
Du har al ret i verden til at udleve det i det omfang du selv har lyst til – og du kan forsøge at inddrage din kæreste hvis det er noget i hver især synes kunne være spændende. Men ellers så prøv at hyg dig med det selv, og prøv selvom det kan være svært, ikke at tænke så negativt omkring det. Det er helt okay at have nogle ting man gør alene – så kan det også være du bliver klogere på dine egne kinks og lyster hvis du giver dig selv lov til det.

Vi håber du kunne bruge svaret til noget
Ellers er du altid velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 66
Vi har åbent mellem 15-19 alle hverdage.
Mvh Sexlinien
xx21