Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan HPV overføres via oralsex?

Pige/Kvinde på _ år (120366)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 15 år, der endnu ikke har færdiggjort min hpv-vaccine. Jeg har for et par par måneder siden fået første vaccination ud af 3, og jeg skal snart have den anden. I weekenden har jeg haft oral sex med min kæreste, og er nu bange for at jeg kan være smittet med hpv. Min kæreste er selv færdig vaccineret. Kan det overføres via oralsex eller er det kun via penetrations sex?

Svar:

Hej, og tak for dine spørgsmål.

HPV kan godt smitte gennem oralsex. HPV smitter dog primært gennem kontakt mellem slimhinder på kønsorganer og endetarm (altså f.eks. penetrationssex), men også i mindre grad i munden. 

Du kan altså blive smittet gennem sex med pikken, i skeden, munden og endetarmen.  Eller ved kontakt til huden omkring en
slimhinde. Det kan ikke udelukkes, at du også kan blive smittet, hvis du selv eller en sexpartner først rører ved et smittet område og bagefter rører ved fx et af dine kønsorganer.

Hvis din kæreste er færdig vaccineret før seksuel debut, kan du ikke blive smittet derfra (da din kæreste dermed ikke kan være bærer af HPV). Desuden har vaccinen også allerede en beskyttende virkning efter første dosis, det vil sige at du også allerede er delvist beskyttet. Derudover får op mod 80% af befolkningen på et tidspunkt en form HPV virus, men kroppen bekæmper det selv i langt de fleste tilfælde, og så er det især "vaginal HPV"  der er fokus på (da det kan føre til celleforandringer og i sjældne tilfælde livmoderhalskræft - derfor screener man for det, efter man bliver 23 år) - så det er ikke nødvendigt at rende rundt og være alt for bekymret.

Du kan læse meget mere om HPV og smitteveje her, og du kan også læse mere om HPV-vaccinen her.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx139