Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan fortæller jeg min kæreste, at jeg ikke er klar til sex?

Pige/Kvinde på _ år (119988)

Spørgsmål:

Hejsa jeg er en 13 årig pige som har fårt finger af din kæster(han er 14) han har også rørt ved mine privat dele på min krop. Jeg rørt også ved hans pik men jeg var ikke klar hvordan siger jeg til ham at vi ik skal forstætte fordi jeg ikke er klar til sex og er det overhvode lovligt

Svar:

 Hej og tak for dit spørgsmål,

Først og fremmest så lyder det rigtig godt og sejt, at du mærker efter, om du føler dig klar eller ikke. Det er nemlig helt okay ikke at være klar til sex, og vigtigt, at man lytter til den følelse, så man ikke gør noget man ikke har lyst til.

Der er ikke én rigtig måde at sige det på, og du må mærke efter, hvad du er tryg ved. Du kunne for eksempel fortælle ham, at du har lyst til at vente med at gå videre, til du er klar. Eller sige til ham, at du kan mærke, at du ikke er klar til sex. Du kan også prøve at spørge ham, hvordan det var for ham, da i rørte ved hinanden - og så fortælle ham, at du oplevede, at du ikke helt er klar til det? 

Selvom det kan føles akavet eller pinligt at snakke om sex, kan det være en god idé blot at fortælle, hvordan man har det, og hvad man tænker. Måske kan det give anledning til en god snak mellem jer, hvis du åbner for, at I godt kan snakke om sådan nogle ting også? Hvis du alligevel synes det er for svært at sige til ham, er det også helt OK at sende en besked og fortælle det. Du er også velkommen til at vise dette brevkassesvar, hvis det er nemmere. 

For at besvare dit sidste spørgsmål: Så er det lovligt. To personer under 15 år kan godt have sex med hinanden. Det vigtigste er, at begge har lyst til det, og synes, at det er rart. Ellers er det en godt at vente.

Hvis du har brug for at snakke mere om det, så er du velkommen til at skrive herind igen. Vi har åbent på chatten alle hverdage 15-19, og på telefon 70 20 22 66 på samme tidspunkter.

Hilsen Sexlinien, xx117