Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

stadig bekymret for at være gravid

Pige/Kvinde på _ år (119552)

Spørgsmål:

Hej. Jeg har haft samleje hvor kondomet sprang for nogle dage siden, jeg tog en fortrydelsespille morgen efter. Men jeg er stadig bekymret for om jeg måske er gravid, da min menstruation også er forsinket. Hvornår kan jeg tage en test på det?

Svar:

Hej! Det er godt, du tog en fortrydelsespille for at forebygge graviditet. Fortrydelsespiller virker ved at udskyde din ægløsning og derfor kan de nogen gange også komme til at skubbe til menstruationstidspunktet, så den kommer lidt senere end forventet.

Hvis menstruationen fortsat ikke kommer, kan det være en god idé at tage en graviditetstest nogle dage efter, du forventede den ville komme. Læs evt. mere om graviditetstest her på vores side.

Du skriver, at du var tæt på dit menstruationstidspunkt, da kondomet sprang. På det tidspunkt i din cyklus er risikoen for at blive gravid enten meget lille eller der er ingen risiko. 

Vi håber, du har fået svar på dit spørgsmål, men er der mere du har brug for svar på, så skriv igen til brevkassen. Eller du kan få hurtigere svar ved at ringe eller chatte med en rådgiver på hverdage mellem kl. 15-19. Hilsen Sexlinien, XX7.