Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

pletblødning efter medicinsk abort

Pige/Kvinde på _ år (120021)

Spørgsmål:

Er det normalt at pletbløde 7-8 uger efter en medicinsk abort? Min første menstruation efter aborten var MEGET voldsom, fx blødt jeg igennem bind, trusser og bukser, så det dryppede ned på gulvet en gang. Derudover er der lige kommet en rund mørk vindruestørrelses ting ud af mig - kan det være fosteret der først er kommet ud nu? Det er den anden menstruation efter aborten.

Svar:

Hej! De første menstruationer efter en medicinsk abort kan være kraftige, så du skal ikke blive nervøs over det selvom det kan virke voldsomt. Pletblødninger er også en almindelige bivirkning.

Den mørke ting, der er faldet ud af dig, er sandsynligvis en klump størknet blod, men det er ikke fosteret. Da det her er den anden menstruation, skulle de menstruationer næste gerne blive mindre kraftige og pletblødningerne aftage. 

Hvis du fortsat er bekymret eller ikke oplever at blødningerne ændrer sig, skal du selvfølgelig kontakte din læge.

Hilsen Sexlinien, XX7.