Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

tænder på sex uden samtykke

Dreng/Mand på _ år (119785)

Spørgsmål:

Hej Jeg har tidligere skrevet til jeres brevkasse men fik ikke svar. Nu prøver jeg her. Jeg kunne udfolde en lang historie om mit sexliv med min kæreste over de seneste 3 år, men det vil jeg for nu spare jer for. Det korte i det lange er, at jeg langt om længe har indset, at jeg tænder på at tag og sex uden samtykke. Det er gået ud over min kæreste og det er noget jeg IKKE kan leve med som person. Normalt er jeg en meget ordentlig og regelryttende person, og dette er simpelthen forkert, men ikke desto mindre en lyst jeg har og skammer mig over at have. Kender I til støttegrupper eller lignende, hvor jeg kan snakke med andre (lidt ligesom AA) eller har i eventuelle alternativer. Jeg går allerede til psykolog, men jeg kunne godt tænke mig noget mere. Jeg håber i kan hjælpe mig

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 

Vi kender ikke specifikt til en gruppe for personer som har begået overgreb, men du kan prøve at kontakte projekt voldsom kærlighed, og høre om de kan hjælpe dig med noget at det du søger. 
Du kan også prøve at kontakte Dialog Mod Vold, som har rådgivning for folk som har udøvet overgreb.
Hvordan har din kæreste det? Går hun til samtaleterapi? Er der andre end dig som ved, hvad hun har oplevet? Sex er også en leg med grænser, fordi vi tillader én eller flere personer adgang til vores krop på måder som alle ikke får lov til. Det er dog vigtigt at føle en kontrol over, hvor langt man er villig til at gå, og at føle tillid til den man dyrker sex med. Hvordan har din kærestes tillid til dig det, efter de ting der er sket? Taler I om det? 
Din kæreste er velkommen til at kontakte os eller andre rådgivningstilbud, hvis hun ønsker støtte og rådgivning. 
- Selvom overgreb lever i fantasier om sex og i fiktion som porno eller i skønlitteratur, så er det vigitigt at virkelighedens sex har nogle spilleregler som passer på folk og deres tillid til andre. Derfor er sex med samtykke nødvendigt. 
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109