Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Skal vi beskytte os mere?

Dreng/Mand på _ år (120821)

Spørgsmål:

Hejsa! Jeg er begyndt at have samleje med min kæreste. Situationen er, at jeg er et meget stabilt og fremtidsorienteret punkt i mit liv. Jeg ønsker derfor ikke at risikere en potentiel graviditet. Min partner har en kobberspiral indsat. Den er kun et år gammel. Som et tilføjet lag af sikkerhed, trækker jeg også ud inden udløsning. Teoretisk set burde kobberspiralen være nok, men jeg trækker ud bare for at være på den sikre side. Ville høre om der overhovedet ville være en realistisk praktisk fordel i at tilføje yderligere beskyttelse, eller er de nuværende præventive midler og metoder tilstrækkelige?

Svar:

 
Hej med dig og tak for dit spørgsmål!

Det lyder som om, at du har gjort dig rigtig mange fine overvejelser omkring emnet, og at det også er noget der fylder rigtig meget for dig. Vi får derfor lyst til at spørge dig, hvor meget du har snakket med din kæreste omkring denne bekymring? Vi tror det kan være rigtig rart for dig, hvis du får delt dine overvejelser med din partner. Hvis du allerede har gjort det, så er det jo bare super fedt! For det kan skabe virkelig meget tryghed og ro, hvis man får snakket godt med hinanden.
Når det kommer til jeres måder at beskytte jer mod graviditet på, så lyder det absolut tilstrækkeligt. Langt de fleste med kobberspiral, regner med den som eneste forhold mod graviditet, så når du trækker dig ud inden udløsning, mindsker det jo bare risikoen yderligere. Præcis som du selv skriver. Det skal dog nævnes, at der ikke findes 100% sikre metoder, og der er altid er en mikroskopisk risiko for graviditet, uanset hvor forsigtig man er. Men det lyder som om i nærmest er så forsigtige som man kan være.
Vi synes derfor ikke, at du behøver at overveje yderligere beskyttelse, med mindre du ikke kan finde ro i at have den sex i har nu. Det er rigtig vigtigt, at man er rolig og tilpas i situationen, for ellers kan det være svært at nyde den sex man har sammen. Hvis du derfor føler det vil give dig mere ro, kan du selvfølgelig altid benytte dig af kondomer, eller give det et skud og se hvordan det er. 
Kondomer beskytter desuden også mod sex-sygdomme, men hvis i er i et monogamt forhold, er denne bekymring selvfølgelig mindre.
Men det er udelukkende på grund af din bekymring, vi giver dig den information med. Hvis du har det godt med den sex i har nu, så er jeres måde at beskytte jer på klart tilstrækkelig.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe herind på 70 20 22 66
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien xx21