Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hygiejne ved analsex

Dreng/Mand på _ år (120180)

Spørgsmål:

hey der er noget jeg har tænkt på der står på sexshop sider at god hygiene er et must når man experimentere med anal stimulering/prostata men er der større virking hvis numsehullet er rent i forhold til hvis det ikke er? og er det muligt for alle mænd at få en prostata orgasme?

Svar:

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. 

Om du er helt ren eller ej, har ikke betydning for om du får større virkning af anal stimuli. Men det kan handle om den mentale del af det, hvis man bekymrer sig om, om man er helt ren/ren nok, eller om der kommer noget med under sex. Så kan det være svært at slappe af og nyde det der foregår. 

Hvis man dyrker analsex, skal man være indstillet på, at det er et sted hvor afføring, kan dukke op. Det er sådan det er. Mange vil derfor have det godt med at være ren (have douchet) være nyvasket, eller have været på toilettet inden. Nogen foretrækker også at bruge kondom. 
Obs. Måske ikke relevant her, men vil lige indskyde at hygiejne er specielt vigtig for en med en skede, da bakterierne kan medføre blære - eller underlivsbetændelse, hvis man er uheldig. Så at tage en skyller eller vaske sig mellem analsex og andet, kan også være en idé. For alle sådan set.  

Om det er muligt for alle mænd at få en prostata orgasme, vil vi sige at alt aldrig er muligt for alle. :) Men alle kan stimuleres og forsøge. Og det meste kan læres med tiden. 

Vi håber, at det var svar til dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 

Bh fra Sexlinien, xx136