Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

min historie er helt fucked up

Dreng/Mand på _ år (120024)

Spørgsmål:

Jeg er forelsket i en pige, men ved ikke hvad jeg skal gøre. Vi har kun været sammen til en fastelavnsfest på min skole, da vi begge to sidder i elevrådet. Jeg går I 8. Hun går i 9., og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke finde hende på Snapchat, og jeg vil bare så gerne blive ven med hende. Forhåbentligtvis mere end venner. Ja, jeg ved at min historie er helt fucked up, men jeg ligger hver nat og kan ikke sove fordi jeg tænker på hende..

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 

Jamen, så lyder det jo som den måde man har det, når man er vild med nogen. Og det kan vare længe, især når man ser dem igen og igen i skolen eller den slags. Det første skridt kan jo være at komme til at snakke eller skrive med hende. Hvis der er nogen der kender hende, så prøv at hør dem om de ved hvor du kan skrive til hende. Ellers kan du også bare tage mod til dig og prøve at sige hej til hende, når du har chancen. Se om du kan komme til at snakke med hende. 
Når så du har kontakt med hende, så kan du høre om hun vil ses og lave noget nice. Hvem ved, måske har hun også lagt mærke til dig. 
 
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109