Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg er på p-piller, og min menstruation er ikke kommet, er jeg gravid?

Pige/Kvinde på _ år (119749)

Spørgsmål:

Hej. Jeg er på p-piller og havde sex med en fyr, men vi havde afbrudt sex, men min menstruation er ikke kommet, kan man så blive gravid?

Svar:

Hej med dig, og tak for dit spørgsmål!
 
Hvis du har taget dine p-piller regelmæssigt, er sandsynligheden for, at du skulle være blevet gravid ret lille, uanset om samlejet var afbrudt eller ej.
 
Den blødning man normalt får i p-pille pausen er ikke en menstruation som sådan. Det er ret almindeligt, at blødningen kan udeblive. Hvis du er bekymret, kan det være en idé at tage en graviditetstest.
 
Hilsen,
Sexlinien XX11