Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan ikke komme ind i vagina

Pige/Kvinde på _ år (117565)

Spørgsmål:

Min kæreste kan ikke komme ind i min vagina. Vi har prøvet et par gange men ender altid med at det er et par centimeter vi kommer op. Hvad kan vi gøre ved det? Det er første gang for os begge og vi er begge tændte hver gang, men ender altid med at “bøvle” med hvordan vi gør.

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål!

Det lyder rigtig dejligt, at i begge er tændte og klar på at begynde et sexliv sammen. At lysten er på plads, er den vigtigste faktor. Du beskriver dog, at din kæreste ikke kan komme ind i din vagina, udover et par cm. Der er selvfølgelig et par ting vi ikke kan få oplysninger om igennem dit spørgsmål, men vi kan berolige med at for langt de fleste, så vil det komme til at lykkedes. Det er ganske almindeligt, at det kan være lidt svært de første par gange, så det kan også bare være at I lige skal prøve et par gange mere. Hvis det dog stadig er svært, og forbundet med alt for meget smerte, så vil vi foreslå at du får en tid hos lægen/en gynækolog, så de kan tjekke at alt er som det skal være. Nogle kvinder kan have tilstande, der kan gøre penetration svært, eller smertefuldt. Som regel er der tale om enten en hudlidelse, eller spændinger. Begge dele kan enten lindres eller behandles. Så hvis det fortsætter med at være svært, selvom i prøver et par gange mere, så er et smut forbi lægen en god idé!

Vi håber at du kunne bruge svaret til noget, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os direkte - enten på vores chat eller telefonlinje. Åbningstiden er fra kl. 15-19 på alle hverdage. Telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.