Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Spiral - hvornår må jeg have sex og kan min kæreste mærke den?

Pige/Kvinde på _ år (119826)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 16 som skal have sat en hormonspiral op i morgen. Jeg har hørt lidt forskelligt, men hvor lang tid skal der gå får man må have sex igen? Og når der står at man ikke må have ubeskyttet samleje nogle steder, er så det bare fordi man skal bruge kondom, selvom man har spiral? Jeg har en fast kæreste, og vi har snakket om, han mærke den under sex? Hilsen pige 16

Svar:

Hej du,
Tak for dit spørgsmål.

Når man lige har fået lagt en spiral bør man ikke have ubeskyttet sex de første 3 dage, for at minimere risikoen for underlivsbetændelse, men du kan sagtens have sex med kondom på i den periode.

Både du og din kæreste vil kunne mærke spiralen hvis i leder efter den med fingrene, men det er sjældent at drenge oplever at de kan mærke den på deres penis. På enden af spiralen er der nogle små tråde, som bliver lagt ”opad” så de ikke generer, men hvis han oplever at de stikker ham fordi de stritter dumt, kan man gå til lægen og få klippet dem kortere. Oftest vil det slet ikke blive nødvendigt.
 
Mange hilsner
Sexlinien
XX13