Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120267)

Onanerer jeg i søvne?

Spørgsmål:

Hej sexlinjen, de sidste par uge har jeg haft vådedrømme næsten hver nat. Jeg drømme oftest om sex og jeg føler at jeg får orgasme mens jeg sover. Er det fordi at jeg onanere i søvne? Og hvis ja er det så normalt

Svar:

Hej med dig!

Det er helt normalt at have våde drømme og orgasmer mens man sover. Det behøver ikke betyde, at man ligger og rør ved sine kønsorganer i søvne. Man kan blive tændt af mange forskellige ting, og seksuelle tanker og drømme i sig selv kan gøre, at man bliver våd, får rejsning og måske får en orgasme. Det er også normalt, at man i nogle perioder har mange våde drømme, mens at man andre gange ikke oplever det. Det varierer også meget fra person til person. Andre gange kan det være en rent fysiologisk ting der sker, hvor kroppen lige ”tester systemet af” – og så kan man for eksempel vågne med stiv pik, selvom man ikke har haft en våd drøm. Det er hverken farligt eller unormalt.
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive til os på chatten eller ringe på telefon 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Venlig hilsen
Sexlinien, XX131
 
Dreng/Mand på _ år