Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kondomet sprunget

Dreng/Mand på _ år (119820)

Spørgsmål:

Ømmm har haft samleje et par gange, men de sidste to gange er kondomet sprunget idet jeg kommer. Hvad er fejlen? Kondomet har ikk sprunget de resterende gange….

Svar:

Hej med dig

Det er vildt irriterende, at man gør alting rigtigt og bruger kondom, og det så sprænger. Der kan være flere årsager til det. Det kan fx være, at kondomet er for småt eller er sat forkert på, så der er luft i reservoiret i toppen. Det kan også sprænge hvis det er for gammelt eller er blevet opbevaret et meget varmt sted. Det kan desuden sprænge, hvis skeden/endetarmen i modtagende ende ikke er våd nok - og ligeledes hvis man bruger oliebaseret glidecreme, som kan nedbryde gummiet i kondomet. 

Altså er der mange årsager til det kan ske, men det er virkelig træls uanset. Vi håber, du ikke har mistet gejsten for at benytte kondom, da det jo er den eneste præventionstype der både sikrer mod graviditet og sexsygdomme (når det altså ikke sprænger). Det bedste du kan gøre er at sikre dig, at kondomerne ikke er beskadigede eller for gamle og så ellers prøve dig lidt frem med forskellige slags og størrelser for at finde ud af hvad der fungerer bedst lige for dig/jer. 

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 
Mvh Sexlinien, Xx130