Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan stopper man på p-piller?

Pige/Kvinde på _ år (119802)

Spørgsmål:

Hvis ens pillepause ikke må vare længere end 7 dage, hvad skal man så gøre hvis man gerne vil stoppe med at tage pillerne?

Svar:

Hej, tak for din henvendelse.
Grunden til at en p-pille pause ikke må vare mere end 7 dage, er at så er man ikke længere beskyttet mod graviditet. Kroppen kan sagtens klare sig uden p-pillerne, men den beskyttende effekt forsvinder, hvis man ikke tager piller efter pausen er overstået. Hvis man gerne vil stoppe med at tage p-piller kan man bare stoppe med at spise dem. Så begynder man formentlig at bløde som under p-pille pausen. Man kan også vente til man alligevel skulle have pausen, hvis man gerne vil bløde som man plejer.

Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66 alle hverdage fra 15.00 – 19.00.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138