Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan man stole på spiral?

Dreng/Mand på _ år (119874)

Spørgsmål:

Hej. Min kæreste har for lidt over en uge siden fået opsat en hormonspiral. Da hun fik den sat op sagde lægen at alt så ud som det skulle, og at den sad korrekt. Hverken hende eller jeg har kunnet mærke snorene, men vi har søgt os frem til at det er almindeligt. Derfor har vi haft sex flere gange siden uden anden beskyttelse, da vi har stolet på spiralen. Men nu begynder jeg alligevel at blive lidt bange for at hun kan være gravid. Er der grund til bekymring? PS. Hun havde en ubehagelig oplevelse da hun fik den sat op, og vil derfor helst undgå at skulle ind til tjek.

Svar:

Hej, tak for din henvendelse.

Nej, der er ingen grund til bekymring. Det er det mest almindelige at man ikke kan mærke snorene fra en spiral. Hvis man kan mærke dem, skal det ofte ordnes, da de kan gøre ondt. I kan roligt stole på spiralen. Hvis bekymringen fylder meget, kan din kæreste tage en graviditetstest for at være på den helt sikre side. Det gør hun bare ved at tisse på prøven, så det burde ikke være ubehageligt for hende.

Vi håber at dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00.

Med venlig hilsen

Sexlinien.
XX138