Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg skal tage minipiller, men jeg er nervøs

Pige/Kvinde på _ år (119850)

Spørgsmål:

Hvis ens kærste ikke rigtigt kan tåle latex i kondomer og derfor har vi købt nogle uden latex men de går meget nemmer hul på og derfor har vi aftalt at jeg skal tage minipiller men jeg er nervøs for at det aligevel går galt det er nemmelig gået galt en gang så hvis vi er sammen og der går hul på kondomet bliver jeg så ikke gravid?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!


Hvis du er på minipiller, er du beskyttet mod graviditet. Det betyder, at man faktisk kan have sex helt uden kondom, og også at man ikke bliver gravid, hvis man har kondom på, og der går hul på det. Men det er ikke nødvendigt også at bruge kondom, hvis man er på minipiller.

Minipiller er nemlig en form for beskyttelse, som man kalder hormonel prævention. De som virker ved, at der frigives nogle hormoner til kroppen, som gør, at man ikke bliver gravid, selv hvis der kommer sæd op i ens skede. Der findes også andre former for hormonel prævention, som for eksempel p-piller, p-stav og hormonspiral. P-piller kan være en fordel i forhold til minipiller, fordi man ikke skal tage dem på præcis samme tidspunkt hver dag. Det skal man med nemlig med minipiller, så de kan godt være lidt svære at tage korrekt. En spiral er en lille plastikdims, som lægen lægger op i livmoren, hvor den gør, at man ikke kan blive gravid. Det kan være en fordel, fordi man så slet ikke behøver at huske på at tage en pille. Spiralen er dog også lidt dyr at få sat op. Man skal også vide, at nogle personer mærker nogle bivirkninger ved hormonel prævention, som kan være ubehagelige. F.eks. oplever en del, at deres humør bliver noget påvirket. Alt dette kan du læse mere om her.

Det kunne lyde som en fin idé for dig at starte på en form for hormonel prævention, hvis du også selv har lyst til det. Så slipper du og din kæreste i hvert fald for risikoen ved, at der går hul på kondomet. Hvis man vil starte på hormonel prævention, skal man have en recept hos sin læge. Og når man er under 15 år, skal man også have sine forældres tilladelse. Så det første du skal gøre, er at tale med en af dine forældre, eller din værge, om, at du godt kunne tænke dig at starte på hormonel prævention. Hos lægen kan du også få mere vejledning om bivirkninger og om, hvilket form for prævention, der ville være bedst for dig.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. Så kan vi også fortælle nærmere om forskellige former for prævention og fordele og ulemper ved dem.


Med venlig hilsen
Sexlinien, xx140