Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er bange for at være gravid

Pige/Kvinde på _ år (120046)

Spørgsmål:

Hej, jeg havde samleje, dagen efter tog jeg fortrydelse pille, og startede på p-piller samme dag jeg tog fortrydelsepillen, da jeg er ret sikker på jeg fik min menstruation da jeg blødte i 7 dage kraftigt , som nor alt menstruation. efter begyndte jeg pletbløde i 3 dage. Er jeg gravid så?? Men min mave er oppustet lidt, spændinger i bryst… er bange.

Svar:

Hej med dig,
Tak for dit spørgsmål!

Umiddelbart mangler vi lidt informationer for at give dig et klart svar. Men uanset hvad, så er chancen for graviditet lille.
Vi mangler informationen om hvorvidt du var på p-piller før fortrydelsespillen, altså at du tog en fortrydelsespille i din pause mellem blisterpakkerne, eller at du begyndte på p-piller og dette var din første pakke.

Hvis det er sidste scenarie, altså at var din første pakke p-piller, så skulle fortrydelsespillen virke som den skal.

Hvis det er det første scenarie, og du tog fortrydelsespillen i din p-pille pause, så er det vigtigt nævne, at det er unødvendigt at tage en fortrydelsespille, da du er beskyttet i din pause. Hvis man så tager en fortrydelsespille alligevel mens man er på p-piller, så kan der være en lille risiko for at fortrydelsespillen mindsker virkningen af p-piller (hvis det er den fortrydelsespillen af mærket  EllaOne - den som virker i 120 timer). I dette tilfælde skal du bruge kondom indtil du begynder på en ny cyklus, altså begynder på en ny blisterpakke.

Faktisk så kan denne kombination af fortrydelsespille og p-piller også give de symptomer du forklarer: oppustet mave og brystspændinger. Og nogle gange, når man går og er nervøs over noget, så kan man også komme til at overtænke kroppens signaler lidt.

Du kan ringe til os eller chatte med os, hvis du har brug for at vide mere eller har brug for nogen at tale md. Du kan også skrive igen til brevkassen. 
Hilsen Sexlinien, XX17