Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan ser gonoré ud?

Dreng/Mand på _ år (119898)

Spørgsmål:

Hvordan ser gonore ud på en dreng

Svar:

Hej.
I mange tilfælde kan man ikke se gonore - mange oplever simpelthen ikke at få symptomer. Hvis man får symptomer, minder de i mange tilfælde om klamydia. For en dreng og for personer med en penis får 10 % ingen symptomer. For dem, der får symptomer, er de: 
  • Kraftigt gulligt udflåd fra urinrør
  • Svie ved vandladning (”tisse glasskår”) 
  • Eventuelle hævelser og smerter i pungen (betændelse i bitestiklerne)
Får man gonoré analt og i svælget, giver det sjældent symptomer. Hvis man gør, kan de se sådan ud: 
  • Let halsbetændelse efter cirka en uge
  • Svie, kløe eller blødninger
  • Øjenbetændelse (pus og lysfølsomhed)
Du kan blive testet for gonoré og andre sexsygdomme hos din læge eller på sexsygdomsklinikker. Du kan finde en klinik tæt på dig her.
Du kan også læse mere om gonoré her.

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive eller ringe igen på chat, brevkasse eller telefon 70 20 22 66.
Hilsen Sexlinien
xx133