Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kæreste utro?

Pige/Kvinde på _ år (118203)

Spørgsmål:

Nytårsaften var jeg sammen med min kæreste til nytårsfest. Jeg var ret træt for havde været på arbejde samme dag i et supermarked + at jeg fik for meget at drikke så jeg var nødt til at tage tidligt hjem for kunne ikke mere. Min kæreste tilbød at følge mig men jeg sagde han skulle blive og more sig. Nu efterfølgende er der flere der har været hos mig og fortalt at han kneppede en pige stående i sådan en lille baggang ved festen efter jeg var taget hjem. Det skulle være hørt og set af flere. Jeg har jo konfronteret ham men han benægter ethvert kendskab til det og siger han er ked af beskyldningen. Jeg ved ikke om jeg kan stole på ham eller jeg skal lytte til de mange som har fortalt mig noget andet. Jeg vil jo helst stole på min kæreste for jeg elsker ham og selv om det nu måske var rigtigt ved jeg ikke om jeg kan undvære ham. Har overvejet at spørge rundt for at finde navnet på den pige som skal være kneppet af min kæreste for at høre fra hende hvad der er op og ned. Hvad tænker I jeg skal gøre? Jeg er jo ked af hele situationen.

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål, 

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse for dig. Vi kan godt forstå, at det er svært for dig at vide, hvad du skal tro på.

Vi kan desværre ikke sige, hvad der er rigtigt for dig at gøre. Men det kan være værd er overveje, hvad der skal til for, at du kan få ro i maven over situationen. Er det at tale med hende, som du selv skriver? Er det at tale med dem, som fortalte dig om det? Eller med din kæreste igen? Det er noget, du er nødt til at afgøre.

Det er helt normalt, at utroskab opleves som tillidsbrud, så derfor skal du overveje, hvad du har brug for at vide for, at du kan stole på ham igen. Ellers kan det være svært at være i et forhold, hvis man ikke har tillid til hinanden.

Vi håber, at du finder en løsning, som du har det godt med, og at du kan bruge vores svar til noget.

Ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00-19:00.

Hilsen Sexlinien.
xx141

Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.