Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

App-styret vibrator og offentlig orgasme

Pige/Kvinde på _ år (117858)

Spørgsmål:

Altså ikke fordi vi har et problem men bare noget vi blev nysgerrige på. Mig og min veninde er ret nysgerrige og har kigget lidt "frække sider" på computeren her i ferien. Vi så så noget om en pige der fik sådan en tingest op der kunne vibrere med en app. Så fik hun bukserne op igen og gik så gennem byen sammen med den der optog og styrede appen. Så endte det med at hende der havde noget oppe kom midt blandt folk på gaden. Det var virkelig sjovt og mig og min veninde morede os megameget. Men kan det virkelig la sig gøre eller er det bare film? Håber det er i orden vi spørger.

Svar:

Hej med jer. 

Det er bestemt okay, at I spørger om det. Der findes efterhånden en del sexlegetøj, der kan styres af andre f.eks. via en app. Så den film I har set kan sagtens være "virkelig" i den forstand, men vi kan selvfølgelig ikke fortælle om, hun fik en orgasme i virkeligheden eller om, det var skuespil. Mange par kan godt lide at lege og udforske deres seksualitet i mere offentligt omgivelser. Det er dog vigtigt at overveje, hvilken situation man sætter andre mennesker i. Hvis man f.eks. har sex med en anden eller selv får en orgasme pga. en fjernstyret vibrator et offentligt sted, er det værd at overveje, om der er stor chance for, at der kunne komme nogle forbi, som ville synes, det var ubehageligt at overvære. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Sexlinien, XX101
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.