Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Pik er slap, når den skal ind

Dreng/Mand på _ år (117519)

Spørgsmål:

Hej, når det er at min og min kæreste skal til at have sex så bliver min pik altid slap inden jeg putter den ind. Ville bare lige vide om det er noget normalt og hvad man skal gære for at holde sin erektion og om viagra er en mulighed eller om det er helt NO GO

Svar:

Hej! 
Tak for dit spørgsmål. 
Det lyder som præstationsangst, og mange unge oplever faktisk det samme. Præstationsangst er angst for ikke at fungere seksuelt, når det forventes. Det kan være, at du har urealistiske billeder af, hvordan det er at have sex, fx fra pornofilm? Man kan have et billede af, at sex skal være automatisk, problemfrit og fantastisk. I virkeligheden kan sex ofte være famlende, tøvende, men ikke mindst hyggeligt og rart. Jo mindre erfaren man er, jo større sandsynlighed er der for, at urealistiske forventninger fylder inden i en. 
Oftest hjælper det at tale med sin kæreste om det. Det kan være, at din partner slet ikke lægger mærke til det, som du er nervøs for. Du kan fortælle din kæreste, om hvordan du har det, når du ikke kan få oprejsning. Det er også en god ide at tale om, hvad god sex er for jer, og hvilke forventninger I har til hinanden. 
En anden mulighed kan være at udforske andre måder at have sex på - måske kan i bruge fingrene eller tungen. Det kan også være rart at blive rørt på sin pik og boller, selvom man ikke har stiv pik. 

I forhold til viagra, så virker det kun, hvis man er seksuelt opstemt samtidig med - hvis man er nervøs eller har præstationsangst, så kan man ikke være sikker på, at det virker. Som udgangspunkt giver man også kun viagra til personer, som har et mere fysisk problem. Hvis du sagtens kan få rejsning, når du er alene, så vil vi anbefale dig at prøve noget af det, som står ovenfor først. 

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive eller ringe til os på 7020 2266. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 
Hilsen Sexlinien
XX116