Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan testes man for klamydia?

Dreng/Mand på _ år (117570)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en fyr på 21. Som har brugt det sidste år på at udforske min seksualitet, og jeg er endelig kommet frem til en konklusion. Derfor vil jeg nu gerne testes for diverse ting og sager for at være helt clean, så jeg kan komme videre i livet Derfor vil jeg høre til om, hvis man skal havet taget en klaumydia test, skal man have taget det det specifikke sted hvor man evt kunne have fået det, eller kan det ses med en urinprøve uanset hvor henne man har fået det. På forhånd tak.

Svar:

Hej!

Man kan blive testet for klamydia hos lægen eller på en sexsygdomsklinik.
Mænd (og personer med en penis), får foretaget en urintest. Mænd, der har sex med mænd, bør desuden podes i endetarmen og svælget. Det er forholdsvist nyt at blive testet med en urinprøve, men bliver i dag brugt flere steder. Enkelte steder bruger man også vatpinde til at pode. Personer med en skede testes gennem en gynækologisk undersøgelse, hvor de podes fra livmoderhalsen eller ved en urinprøve. Klamydia er forholdsvis let at behandle, og behandles med tabletter. 
Klamydia kan desuden stilles 1-2 uger efter smittetidspunktet, og sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke har sex før en uge efter behandlingen er afsluttet.

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe herind igen på telefon 70 20 22 66.
Hilsen Sexlinien, xx133.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema herDet kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.