Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Gravid?

Pige/Kvinde på _ år (117289)

Spørgsmål:

Hejsa mennesker der ved en smule mere end mig, Jeg har været sammen med min kæreste for nylig, vi hyggede os bare og det var først da det var for sent vi kom i tanke om beskyttelse. Jeg havde svært ved at sove natten efter da jeg på ingen måde håber på at være blevet gravid. Jeg fik dog dagen efter heldigvis, tror jeg nok, min mens og jeg vil høre om der stadig er en chance for jeg er blevet gravid?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Når man har ubeskyttet sex er der altid en chance/risiko for at blive gravid. Men i dette tilfælde lyder risikoen til at være utrolig lille. I næsten alle tilfælde, vil en befrugtning ikke kunne finde sted dagen inden menstruationen begynder. Du skriver dog, at du kun tror at det er din menstruation. Hvis blødningen kun varede én dag, eller i det hele taget var meget lille, så kan der i stedet været tale om en kontaktblødning. Det er en blødning der kan opstå efter sex, hvis man f.eks. har fået en rift inde i skeden. Blødningen vil som regel fremstå væsentlig mindre, og i kortere tid end en menstruation - så de fleste vil være i stand til at kunne kende forskel ml. kontaktblødning og menstruation. Du kan vælge at købe en nødpræventionspille (også kaldet fortrydelsespille) hvis det er mindre end 5 døgn siden, at din kæreste og dig havde ubeskyttet samleje. Hvis det viser sig at du ikke fik din menstruation, men at det blot var en pletblødning, så kan du købe en "tidlig" graviditetstest, der kan teste for graviditet allerede 8 dage efter det ubeskyttede samleje.
Hvis din kæreste og dig generelt har svært ved at huske beskyttelse, så kan du tale med dine forældre, eller læge om, hvilken form for prævention der vil passe bedst til din kæreste og dig. 

Vi håber at du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også chatte med os - eller ringe på tlf.: 70 20 22 66
Åbningstiden er 15-19 på alle hverdage.
Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.