Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg miste min mødom ved at få finger?

Pige/Kvinde på _ år (118885)

Spørgsmål:

kan man godt miste sin mødom til sin partners fingre.

Svar:

Hej med dig! Tak for dit spørgsmål!

Mødommen er ikke en fysisk ting man kan miste. Der er ikke nogen fysisk forandring der sker fra før til efter man har haft sex første gang.

Ordene jomfru og mødom er noget man i traditionel forstand bruger om personer som ikke har haft sex. Men når man har haft sex for første gang, så er der ikke noget man som sådan kan miste eller som ændre sig ved en. Nogle kan opleve af få en rift i deres kønskrans (tidligere kaldet jomfruhinde), men dette kan også være sket tidligere i forbindelse med sport, tamponer osv.

Folk definerer sex forskelligt. Nogle mennesker definerer sex som penis i skede sex og nogle definerer det som fingren, kys og intimitet og andre noget helt andet. Der er derfor op til dig at vælge hvordan du ville definerer sex. Hvis du så mener du har haft sex, når du og din partner fingre hinanden og andre hyggelige, sexede ting i kan finde på, så ja, så kan man vel godt sige du har ”mistet” din mødom.

Men det er op til dig at vurdere.

Hvis du har flere spørgsmål så er du velkommen til at skrive til os, ringe på 70202266 eller chatte med os.
Mvh Sexlinien, xx16