Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Tror jeg er biseksuel

Dreng/Mand på _ år (118658)

Spørgsmål:

Tror jeg er bisexual, kyssede med en mand idag og prøvrede oral sex kunne god li det ved ikke hvad jeg skal sige til kærste

Svar:

Hej med dig

Det lyder da spændende, at du har prøvet noget nyt. Det kan være både fedt og forvirrende, når man opdager nye sider af sig selv og sin seksualitet. Vi kan ikke fortælle dig om du er biseksuel eller ej. Måske er det heller ikke vigtigt at sætte dig selv i en bestemt bås for nu? Du spørger ind til hvordan du skal fortælle din kæreste. Vi kender ikke noget til jeres forhold - er I i et åbent forhold? Er I cool med at kysse og få/give oralsex med andre end hinanden? Hvis ikke, kan det jo forståeligt være, at din kæreste bliver ked af det. Om du fortæller hende det, er i sidste ende op til dig selv, men du skal være forberedt på, at samtalen kan tage mange drejninger. Måske kan det være en god idé at spørge dig selv om hvad der gjorde, at du pludselig gerne ville prøve at kysse med en mand. Det kan måske også hjælpe dig med at finde ud af hvordan du skal tackle samtalen med din kæreste. 

Vi har desværre ikke nogle direkte svar, men du er velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 70 20 22 66, hvis du gerne vil fortælle lidt mere om din situation og snakke om det. 

Mvh Sexlinien, Xx130