Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sex for første gang

Dreng/Mand på _ år (119637)

Spørgsmål:

Hej jeg kender en pige som jeg gerne vil have samme leje med vi vil begge gerne men vi hved ikke hvordan vi skal starte og vi er begge nærvøse om det bliver akavet hvordan starter vi hun vil gerne give mig blowjob og jeg vil slikke hende så hvad gør vi

Svar:

Hej med dig

Det er nogle meget gode spørgsmål du stiller. Det virker til, at I allerede har talt om det, og det er altid en god start. Sex for første gang kan være sjovt, akavet, forvirrende og dejligt!

I kan starte med at være et sted, hvor I føler jer trygge og ikke skal bekymre jer om at blive forstyrret. Start småt med f.eks. lette berøringer og kys. Mærk i maven, hvad I har lyst til og tal sammen undervejs. I kan altid holde korte og lange pauser undervejs, hvis I føler behov for det. Fortæl din sexpartner, hvad der føles rart for dig. Husk på at hun ikke er tankelæser, så det vil altid være en god ide at fortælle hende, hvad du godt kan lide. Samtidig er det en god ide at spørge din partner, hvis du er i tvivl. F.eks. kan du spørge hende, om det du gør føles godt, om det skal gøres på en anden måde eller hvad hun har lyst til. Lad hende guide dig, for hun kender sin krop allerbedst.

Du/I kan læse om forskellige emner som blowjob, oralsex og sex for første gang på Sexlinien.

Skriv gerne igen, eller ring og chat med en rådgiver, hvis du får brug for det. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19, og vores telefonnummer er 70 20 22 66.
Bedste hilsener Sexlinien
Xx134