Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

At onanere på maven

Dreng/Mand på _ år (118860)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en mand på 21 som siden jeg kan huske har ornaneret på maven. Det har været den eneste måde jeg har kunne få udløsning på. Og jeg har altid følt mig ekstremt unormal og har udviklet enorm usikkerheder forbundet med det. For et par dage siden opdagede jeg så at der på den engelske side af internettet er massere af kilder tip til det. Jeg ville høre om i kender noget til det da det givetvist er meget usundt på den lange bane. Med konsekvenser som erectile dysfunktion og anorgasme. Jeg er bange for der er andre som jeg, der har gået med det for længe. Så håber i vil være de første i Danmark til at oplyse om problemet. Skuffet fornemmelse

(Sexlinien: vi har fjernet henvisning til hjemmeside fra spørgsmålet pga. misinformation)
 

Svar:

Tak for din henvendelse.

Onani er desværre ofte genstand for usikkerhed. Det kan være usikkerheder om hvordan, hvor meget og hvornår, men der er rigtige mange måder at onanere på. Onani er sund og godt og vi anbefaler onani til alle, som har lyst til at onanere. Her kan du læse mere om onani 

Når man føler sig usikker, begynder man ofte at søge information som kan be- eller afkræfte ens tvivl. Det lyder som om, at du har været på nogle sider, som har bekræftet din usikkerhed. Der findes meget information på internettet og det er ikke det hele man kan stole på. Når du ikke har kunne finde danske sider som udtaler sig om dette, kan det tyde på, at der er fordi der ikke er hold i påstandene om, at der skulle være ulemper forbundet med at onanere på maven. Vi på Sexlinien kender ikke til nogle risici ved at ligge på maven og onanere. Tværtimod kender vi til en masse fordele ved onani – uanset stillingen. Vi tænker derfor at du roligt kan fortsætte med at onanere på den måde du bedst kan lide.
 
Vi håber dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66, alle hverdage mellem 15.00-19.00.

Med venlig hilsen
Sexlinien
 
XX138