Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smitte ved at give blowjob?

Dreng/Mand på _ år (120792)

Spørgsmål:

Jeg er i et fast forhold med en kvinde, og debuterede for et par uger siden som modtagende med en mand. Det var en god oplevelse, og mit spørgsmål er til risikobilledet for smitte ved at give blowjob (på en pik, men som ikke har synlige sår/bylder som ved herpes).

Svar:

Hej med dig, og tak for dit spørgsmål!

Det er dejligt at høre, at du har haft en god oplevelse med at udforske en ny side af din seksualitet, og at du er i et fast forhold, der kan rumme dette. En grundlæggende ting i den forbindelse er måske, at du og din kæreste afstemmer, hvad forventningen til beskyttelse er, hvis I er sammen med andre partnere? Sådan at I kan undgå at smitte hinanden. Der er nemlig altid en risiko for at blive smittet med en sexsygdom, hvis man har ubeskyttet sex og stortset alle sexsygdomme kan potentielt smitte fra kønsdele til hals/mund.

For at du skal blive smittet, skal vedkommende du har været sammen med jo have en sexsygdom, men med flere sexsygdomme er det ikke altid, at folk får symptoner. Så derfor er det muligt, at en person kan have en sexsygdom selvom man ikke umiddelbart kan "se" det på kønsorganerne. ​Det er svært for os, at skulle vurdere, hvor stor den specifikke risiko for smitte er i dit tilfælde, men den nedsættes selvfølgelig, hvis begge parter lader sig teste regelmæssigt.

De bedste hilsner
Sexlinien (XX11)