Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min læge vil ikke henvise til gynækolog

Pige/Kvinde på _ år (119379)

Spørgsmål:

Jeg har lige testet positv for klamydia og jeg er i tvivl om hvor lang tid jeg har haft det. Måske 6 måneder. Jeg er bange for det har skadet min fertilitet, min læge vil ikke sende mig til gynækolog. Jeg er så ked af det. Hvad gør jeg?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål, 

Hvis din læge ikke vil oprette en henvisning til en gynækolog, kan du sagtens selv kontakte en gynækologisk klinik. Dog er undersøgelsen ikke gratis uden en henvisning. Du kan også kontakte en fertilitetsklinik. Du kan også forsøge at tale med din læge igen og forklare vedkommende, hvor meget det bekymrer dig. Måske det vil resultere i en henvisning. 

Som borger i Københavns Kommune kan du faktisk også kontakte Fertilitetsrådgivningen. Her kan du få en gratis tjek af din fertilitet. Du kan læse mere om hvordan tjekket foregår her samt finde kontakt- og tidsbestillingsinformationer her.

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte Sexlinien igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 

De bedste hilsner,

Sexlinien
XX141