Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

I tvivl om hun kan lide mig

Dreng/Mand på _ år (118846)

Spørgsmål:

Hej. Jeg er en dreng på 16 der har noget med en pige på 15. Hun siger at hun kan lide mig og det gør hendes veninde også. Hun ved også godt at jeg godt kan lide hende. Men nogen dage er det som om at hun slet ikke kan lide mig. Hun skriver ikke så meget, og hun åbner ikke mine snaps også selvom hun er på (det plejer hun at gøre alle de andre dage hvor hun ikke gør sådan) Men de andre dage, er hun det sødeste menneske der sender videoer og svarer mig hele tiden. Det går mig virkelig på, og så begynder jeg at overtænke det og bekymre mig om at hun ikke kan lide mig mere. Er der nogen der har en ide om hvorfor hun gør det og om der er en måde det kan undgås på? Hilsen, Dreng 16 år.

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Det kan være mega svært at vide om den person man er vild med, også er vild med en. Og det er jo også helt vildt frustrerende. Du skriver, at både hun og hendes veninde har sagt, at hun godt kan lide dig. Det lyder da som et rigtig godt udgangspunkt. Dog kan man jo ikke vide det med sikkerhed, medmindre man snakker sammen om det. 

Det er forskelligt hvor hurtigt vi svarer på beskeder, snaps osv. og det har ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med om vi er vilde med personen eller ej. Det er også vigtigt at huske, at hun jo faktisk ikke skylder dig at svare lige med det samme. Måske har hun for travlt til lige at svare på det pågældende tidspunkt? Måske har hun brug for lige at lægge sin mobil fra sig? Det kan vi ikke vide, men hvis det går dig meget på, kan du måske prøve at spørge hende? 

Du skriver selv, at du komme til at overtænke. Det er rigtig flot, at du kan skabe den distance til dit tankemønster, men det er samtidig helt normalt at komme til at overtænke lidt, når man måske har lidt følelser i klemme. 

Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen, eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien
Xx130